Hvilket sprog forstår en fremmed civilisation?

Forstår rumvæsener dansk?

Vi skriver dansk fordi...

Teksten er skrevet på dansk. Vi har ikke set nogen grund til at oversætte hilsnerne til noget andet sprog. Vore finske samarbejdspartnere har dog bedt om, at vi tilføjer en engelsk oversættelse. Ikke af hensyn til modtagerne 21 lysår væk, men så de kan fortælle i Finland, hvad teksten indeholder. Mange danskere har sikkert tænkt grundigt over tankerne bag: Hvis det var dig som modtog en besked fra en anden planet, hvad vil du gerne vide? Og hvordan vil du byde evt. rumgæster velkommen? 19 af dem to udfordringen op, og har sendt en hilsen, som nu er på vej ud i rummet med lysets hast; 300.000 kilometer i sekundet.

Den engelske oversættelse af introduktionen kan måske også fungere ligesom Rosettastenen, da de ægyptiske hieroglyffer blev oversat. At have den samme tekst på to forskellige sprog kan være en stor fordel; især hvis man kender det ene sprog i forvejen!